Det du går og døjer med, må du nok lære at leve med .. Du fejler ikke noget”

…..Det var beskeden fra min læge efter adskillige besøg, undersøgelser og prøver. ….
Hmm…. tænkte jeg. Det kunne jeg ikke. Jeg var ude af stand til at tage mig af mig selv, mine børn og et arbejde. Panik angst, muskelkramper, diarre, hallucinationer, hjertekramper, åndedræts besvær, indre rystelser, blackouts, vægttab, influenzasymptomer, svimmelhed var dagligdagen gennem flere år….. næsten 5 år skulle der gå før jeg fandt tilbage til en normal tilværelse.

Jeg tror på, at det der sker i vores liv ikke er tilfældigt, men at der er en god grund til det. Må indrømme, at det indimellem har været svært at forlige mig med DEN overbevisning. På det tidspunkt kunne jeg virkelig ikke se, hvad det skulle gøre godt for.

Jeg har altid haft en holsitisk holdning til livet og den alternative verden har ligget lige for. Nu kunne jeg så bruge dette til at finde ud af, hvad det her handlede om; hvorfor jeg havde det sådan. Jeg tog forskellige uddannelser og kurser og afprøvede endnu flere terapier. Det blev en lang sej rejse igennem mit indre univers, overbevisninger og tankemønstre som gennem årene havde formet mit liv. Nu ser jeg mine udfordringer som mine læremestre og min mulighed for at komme tættere på min kerne.

… Vi skal ikke udvikle os… Vi skal afvikle os. Vi skal tilbage til kernen… Ind til det inderste i os. Ind til det som bare VED. Det som bare ER. Kun DER kan vi finde svarene.

… Et eller andet sted havde han jo ret – lægen – Det var noget jeg skulle lære af. Min krop forsøgte at råbe mig op. Der var noget jeg skulle se og forstå…

Det er nu den indsigt og min livserfaring jeg i høj grad gør brug af i mine behandliger og i kontakten med klienten. Jeg prioriterer nærværet og rummeligheden højt i mødet, når vi sammen undersøger, hvad der er på spil i det sygdomsbillede jeg bliver præsenteret for.

“Livet er en lang række af oplevelser som har til hensigt at berige vort liv. Det er os som vælger, hvordan vi tager imod dem”

Mit spirituelle CV