I den vestlige verden, fokuserer vi primært på motion, kondition og udvikling af muskelstyrke.

I Østen fokuseres der på motion, balance og smidighed for krop, sind og ånd. Denne balance er stærkt fremhævet i det taoistiske system, hvor Tao Yin Yoga, er en af de ældste og mest udprægede former for motion i Kina. Tao fokuserer på at skabe balance mellem indre og ydre energier, det maskuline og det feminine og puste nyt liv i krop, sind og ånd med en kombination af styrke, fleksibilitet og indre energiøvelser.
Så med udgangspunkt i hele kroppen, vil der blive undervist i en bred vifte af bl.a. Tai Chi, Iron Shirt, Tan Tien Qi-Gong og Tao Yin Yoga som relatere til henholdsvis det maskuline og det feminine. Med enkle øvelser, der alle omfatter Chi, som er vores livsenergi, udvikles styrke og fleksibilitet gennem udstrækning af muskler og sener, arbejdet med mavemuskler, kropsholdning, kropsbevidsthed samt åndedrætsøvelser. Dette frigiver giftstoffer, øger vitaliteten, styrker organer og fremmer selv-healingen, så vi forbedrer sundheden og den strukturelle styrke i kroppen.